“Bolden er det springende punkt”
- Dettmar Cramer

Situationen er velkendt: i færd med dagligdagens (u)gerninger som raskt at forcere det lokale torv, ensomt at fordybe sig i langhåret teori, eller ekstatisk at være på vej på æblerov, dukker pludselig, ud af det blå, et hidtil glemt minde fra fodboldens guldalder op på nethinden. Ravanelli’s spektakulære scoring fra spids vinkel i Champions League finalen 1996, f.eks. Et let prik til bolden, Van der Sar er efterladt prisgivet, og dernæst en inderside kun en vaskeægte mål- og sølvræv kan stå bag. Som oftest har hverken mål eller spiller optrådt i tankerne i årevis, sidstnævnte er for længst gået på pension, så hvorfor det lige netop er dette moment, der popper frem, er ikke umiddelbart til at forklare. Én ting er dog sikker: man er skudt ud af den vante kurs og ind i en slags nostalgisk undtagelsestilstand, er ikke længere for alvor tilstede i menneskemængden, på sidebladet eller i æbletræet, men begejstringen over målet – det, den tyske filosof Karl Heinz Bohrer kalder ”thrill”, ”forvandlingen af geometri til energi” – er dog så altoverskyggende, at man overgiver sig uden kamp. Det er bl.a. oplevelser som disse (som der kun synes at være flere og flere af), der var med til at kick-starte idéen om et vakuum, hvori det er muligt at dvæle ved fodboldens fantastiske univers.

Bloggen her er en slags cyber-akademisk boldklub for alle. Offside-reglen er midlertidigt afskaffet, og det er tilladt at stoppe op med bolden et øjeblik, som Ibrahimovic, og fundere en smule over spillets indre og ydre anatomi. Som udgangspunkt bør diskussionerne tackle et eller flere forhold fra fodboldens begrebsverden: de anvendte emner kan og bør være perifere, men nogen enorm baggrundsviden kræves ikke nødvendigvis. Sagt på en anden måde: denne side kan betragtes som en sø, hvori man iført de rette fodbold-waders kan nedstige i sportens mest tilmudrede, bundløse huller – vel at mærke uden at blive beskidt.

Som udgangspunkt søger vi at skrive os bagom den gængse, rent refererende og lejlighedsvis fordømmende fodboldjournalistik, der udøves af alle fra Ekstra Bladet til TV3+: teoretiske (sociologiske- æstetiske- semiotiske- taktisk systematiske- og måske endda biologiske) forhold tages i betragtning, hvilket dog ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at lalleglade og nostalgiske tour-de-forcer ud i fortidens genialiteter, som eksemplet med Ravanelli fra før, vil blive udeladt eller undgået. Tværtimod. Frem for alt er det vigtigt at påpege vores egen position i forhold til bloggen: vi optræder netop ikke som eksperter eller hårdkogte analytikere: vi er dem, vi er – fodboldfanatikere. Forhåbentlig bliver dette – som med bolden – det springende punkt.

God fornøjelse, kom ind i kampen og lad diskussionen løbe løbsk!